Estlands navn dukker ofte op i samtaler om gunstige skattevilkår. Med sin innovative politik med nul selskabsskat på geninvesterede overskud og et banebrydende digitalt erhvervsmiljø har den lille baltiske nation tiltrukket iværksættere fra hele verden til at starte virksomhed her. Tax Foundation har endda rangeret Estland som verdens mest konkurrencedygtige land på skatteområdet flere år i træk. Men betyder det, at Estland er et “skattely”?
Skattely: definition og sammenligning med Estland
I denne artikel definerer vi, hvad et skattely er (og hvad der menes med en offshore-jurisdiktion), sammenligner Estland med klassiske skattely med hensyn til gennemsigtighed, reguleringer og skatter, og skitserer Estlands vigtigste fordele. Målet er at vurdere på en afbalanceret måde, om Estland lever op til betegnelsen “skattely”, eller om det blot er et konkurrencedygtigt og gennemsigtigt skatteklima.
Hvad er et skattely?
Kort fortalt er et skattely et land (eller en jurisdiktion), som tilbyder udenlandske personer og virksomheder ekstremt lav eller slet ingen skat, typisk kombineret med love, der beskytter finansielle oplysninger fra andre myndigheder. Det er vigtigt at bemærke, at skattely som regel også tilbyder en høj grad af hemmeligholdelse og manglende gennemsigtighed. Med andre ord har de ikke blot lave skatter, men også uigennemsigtige regler, der kan gøre det lettere at skjule aktiver eller indkomst for skattemyndighederne. Denne hemmeligholdelse kan indebære anonyme bankkonti, fortrolige virksomhedsregistre eller lempelige indberetningskrav.
Begrebet offshore-jurisdiktion bruges ofte i samme sammenhæng som skattely. Faktisk anvendes “offshore-jurisdiktion”, “offshore finanscenter” og “skattely” nogle gange i flæng.
Hvor ligger verdens mest kendte skattely?
Klassiske eksempler på skattely omfatter jurisdiktioner som Caymanøerne, Bermuda, De Britiske Jomfruøer og Panama, blandt andre. Disse steder har længe været kendt for ingen eller meget lave skatter (især for udenlandske borgere eller offshore-selskaber) og for politikker, der tiltrækker international kapital ved at love anonymitet. For eksempel opkræver mange af disse skattely slet ingen skat på forskellige former for indkomst. Caymanøerne pålægger for eksempel overhovedet ingen selskabsskat, kapitalgevinstskat eller lønskat for virksomheder. I nogle tilfælde kan tusindvis af skuffeselskaber være registreret på én og samme adresse, hvilket understreger, at mange af enhederne i sådanne jurisdiktioner reelt blot er brevkassefirmaer.
Det er vigtigt at bemærke, at brug af et skattely ikke nødvendigvis er ulovligt i sig selv – både privatpersoner og virksomheder kan lovligt føre overskud gennem disse jurisdiktioner for at reducere deres skattebyrde. Men potentialet for misbrug er stort. Skattely forbindes ofte med aggressive metoder til skatteundgåelse eller endda decideret skatteunddragelse og hvidvaskning af penge på grund af kombinationen af lave skatter og hemmeligholdelse. Dette har ført til stigende internationalt pres (fra organisationer som OECD og EU) for at slå ned på de mest skadelige skattely-praksisser.
Estland sammenlignet med klassiske skattely
Ved første øjekast har Estland én attraktiv egenskab til fælles med kendte skattely: en ekstremt lav beskatning af virksomheders overskud (mere præcist 0 % skat på ikke-udloddet overskud). Dette har fået nogle til at kalde Estland et “startup-paradis” eller spekulere på, om det er en ny form for europæisk skattely.
Men når vi sammenligner Estland med klassiske skattely som Caymanøerne, Bermuda eller Panama på vigtige punkter – gennemsigtighed, selskabsregulering og beskatning – opdager vi markante forskelle.
Gennemsigtighed
Traditionelle skattely forbindes ofte med strenge regler om hemmeligholdelse. For eksempel har Panama historisk set haft strenge love om bankhemmelighed. Det betød, at banker i Panama ikke uden videre kunne dele oplysninger om kontohavere, hvilket hjalp kunder med at forblive anonyme. Ligeledes tillader mange offshore-skattely, at de reelle ejere af selskaberne (de såkaldte beneficial owners) kan forblive skjulte bag stråmandsdirektører eller via trusts og ihændehaveraktier. I ekstreme tilfælde kan en enkelt kontorbygning i et skattely have titusindvis af virksomheder registreret på papiret – en berygtet amerikansk rapport fra 2008 bemærkede, at én bygning på Caymanøerne havde 18.857 virksomheder registreret på den adresse. Dette illustrerer, hvor uigennemsigtige og frakoblede fra reel økonomisk aktivitet disse konstruktioner kan være.
I modsætning hertil er Estlands system meget gennemsigtigt. Estland opretholder et offentligt virksomhedsregister, hvor oplysninger om virksomheders ejere og direktører er offentligt tilgængelige. Landet deltager også aktivt i international informationsudveksling – faktisk udveksler Estland skattedata med mere end 100 jurisdiktioner under OECD-aftaler. Den finansielle hemmeligholdelse i Estland er minimal – ifølge en opgørelse tegner Estland sig kun for 0,14 % af den globale finansielle hemmeligholdelse (en meget lav andel). Kort sagt er det ikke muligt at skjule penge i Estland på den måde, man kan i et traditionelt skattely præget af hemmeligholdelse. En estisk virksomheds økonomi er “ude i det åbne” for tilsynsmyndighederne, hvilket er det stik modsatte af bankhemmelighed og uigennemsigtighed, som er kendetegnende for skattely.
Selskabsregler
Klassiske offshore-skatteparadiser har typisk meget lemfældige krav til selskaber, der ikke er hjemmehørende (non-resident-selskaber). Mange stiller intet krav om lokal økonomisk substans – ofte behøver man hverken lokale ansatte eller kontorer; en lokal registreret agent og en postboks kan være tilstrækkeligt. Kravene til finansiel rapportering og regnskabsaflæggelse er minimale eller ikke-eksisterende for offshore-enheder. Dette kan føre til det, EU beskriver som “fiktive hjemsteder” – selskaber registreret et sted uden reel aktivitet eller tilstedeværelse, udelukkende af skattemæssige årsager. For eksempel behøver en offshore “International Business Company” i visse caribiske jurisdiktioner måske ikke indsende årlige regnskaber eller kan undgå revision, så længe den ikke driver forretning lokalt.
Estland derimod er – selv om det er meget erhvervsvenligt – stadig underlagt og håndhæver de standardkrav til god selskabsledelse og rapportering, som man forventer af et EU-land. Selskaber, der er registreret i Estland (inklusive dem ejet af e-residenter), skal føre korrekt bogføring og indsende årsrapporter til de estiske myndigheder. At Estland er med i EU betyder, at landet følger fælles standarder for gennemsigtighed og regulering på selskabsområdet. Faktisk kræver Estland – i modsætning til et typisk skattely – gennemsigtighed og ordentlige regnskaber fra virksomhederne; man kan ikke blot oprette et papirfirma og så se bort fra reglerne. Landets ry på internationale ranglister nyder godt af dette: Estland ses som et land med høj regelefterlevelse og lav korruption – ikke det vilde vesten for lyssky skuffeselskaber. En iværksætter, der stifter virksomhed i Estland, vil opleve, at processen er hurtig og relativt billig, men skal stadig følge reglerne (f.eks. indsende årsregnskaber, betale skat til tiden osv.), præcis som man ville i enhver velreguleret økonomi.
Beskatning
Den største forskel ligger i, hvordan indkomst beskattes. Traditionelle skattely tilbyder generelt decideret nul eller tæt på nul skat på visse typer indkomst, især for udlændinge. For eksempel opkræver Caymanøerne slet ingen selskabsskat af virksomheders overskud – et Cayman-selskab kan tjene ubegrænsede overskud og betale ingenting i selskabsskat lokalt. Tilsvarende betyder Panamas territoriale skattesystem, at hvis en virksomheds indkomst udelukkende tjenes i udlandet, vil Panama slet ikke beskatte den – et sådant offshore-selskab betaler reelt 0 % i skat af indtægter fra udlandet. Bermuda har heller ingen selskabsskat. Disse steder opretholder offentlige indtægter på andre måder (f.eks. via gebyrer eller ved kun at beskatte lokal aktivitet), men dybest set lover de, at udenlandske investorer eller virksomheder ikke vil blive beskattet af deres overskud.
Estlands skattesystem er grundlæggende anderledes. Estland tilbyder ikke en generel nulskatteordning til alle – i stedet udskyder man beskatningen for at fremme vækst. I Estland beskattes et selskabs overskud først, når det udloddes (udbetales som udbytte eller visse andre betalinger). Med andre ord betaler et estisk selskab 0 % i skat af overskuddet, så længe det geninvesteres – men hvis (og når) det udbetaler udbytte til aktionærerne, pålægges der omkring 20–22 % i skat. Dette er en fuld skattesats efter internationale standarder (sammenlignelig med eller endda højere end selskabsskatten i mange lande). Til sammenligning kan et selskab i et ægte skattely som Caymanøerne eller De Britiske Jomfruøer udlodde overskud til sin udenlandske ejer og stadig betale 0 % skat lokalt. Estlands tilgang kan bedst beskrives som en skatteudskydelse: man kan udskyde beskatningen ved at beholde overskuddet i virksomheden med henblik på vækst. Det er meget erhvervsvenligt, men det er ikke en permanent skattefritagelse af overskuddet.
For at illustrere: Hvis en tech-startup i Estland tjener €1 million i overskud og geninvesterer det i at udvikle produktet, betaler den ingen selskabsskat af den €1 million på det tidspunkt. Dette er en stor fordel for vækst. Men hvis en konsulentvirksomhed i Estland tjener €100.000, og ejeren ønsker at tage dem ud som udbytte, vil omkring €20.000 gå til estisk skat. I et klassisk offshore-scenarie ville den ejer muligvis betale €0 i skat lokalt af denne udlodning (selvom vedkommende måske skylder skat i sit hjemland). Estlands skat på udloddet overskud kan altså faktisk være højere end nulskat-løftet i et traditionelt skattely – Estland er ikke et sted, hvor man bare kan gemme overskud og undgå skat permanent. Det primære “skattetrick” i Estland er, at man selv kan vælge, hvornår man vil betale skatten ved at time sine udlodninger; hvis man aldrig udlodder (eller udskyder det), betaler man aldrig selskabsskat. Dette er fantastisk for legitim forretningsvækst, men ikke brugbart for en person, der bare vil skjule overskud helt for beskatning.
International overholdelse
Et sidste sammenligningspunkt er, hvordan det internationale samfund ser på disse jurisdiktioner. Mange klassiske skattely har været på forskellige sortlister eller grå lister for manglende samarbejde på skatteområdet. EU har for eksempel en liste over “ikke-samarbejdsvillige skattelande” (dvs. lande som anses for at have skadelige skattepraksisser eller mangel på gennemsigtighed). Panama, Caymanøerne, Bermuda m.fl. har stået på disse lister eller fået advarsler fra EU og OECD tidligere.
Estland, som er medlem af EU og OECD, befinder sig i den modsatte ende af spektret – landet er med til at sætte spillereglerne i stedet for selv at blive udskældt. Estland overholder OECD’s BEPS-tiltag (Base Erosion and Profit Shifting) og udveksler automatisk skatteafgørelser og oplysninger for at forhindre skatteunddragelse. Landet har været en fortaler for fair og gennemsigtig beskatning inden for EU. Denne tilpasning til globale standarder adskiller Estland markant fra de jurisdiktioner, der er blevet berygtede for hemmelighedskræmmeri eller at muliggøre skatteundgåelse. Ingen anklager Estland for at være et lyssky skattely i internationale fora; tværtimod bliver landet ofte rost for sin innovative men ansvarlige skattepolitik.
Sammenfattende adskiller Estland sig fra klassiske skattely på vigtige punkter: Det er gennemsigtigt, hvor de er hemmelighedsfulde; det kræver, at virksomheder overholder almindelige regler, hvor man i skattely ofte ikke behøver det; og det beskatter i sidste ende virksomheders overskud (med en normal sats), mens skattely typisk tilbyder meget lave eller ingen skatter.
Er Estland et skattely?
Efter at have gennemgået alt ovenstående kan vi konkludere, at svaret er nej – Estland er ikke et skattely i traditionel forstand, selvom det er en skattekonkurrencedygtig og erhvervsvenlig jurisdiktion. Forvirringen opstår nogle gange, fordi Estland tilbyder lave effektive skatter på geninvesterede overskud (0 % i potentielt mange år), hvilket overfladisk kan lyde som en skattely-strategi. Men husk de afgørende kendetegn ved et skattely – ultralave (eller ingen) skatter kombineret med hemmeligholdelse og manglende kontrol. Estland opfylder ikke disse kriterier.
Her er nogle nøglepunkter, der forklarer, hvorfor eksperter konkluderer, at Estland ikke er et skattely:
- Estland pålægger faktisk virksomheder skat – blot ikke i det øjeblik overskuddet skabes, men først når det udloddes. Standardskatten på udloddet overskud (20–22 %) er en normal sats, ikke “nominel” eller nul. Det betyder, at Estland ikke tilbyder nulskat på virksomhedsoverskud generelt, kun en udskydelse af skatten. Mange ægte skattely har nul eller næsten nul skat selv på udlodninger, især for udenlandsk ejede firmaer. Som en analyse udtrykte det, har Estland nogle attraktive træk, man ser i skattely (som at man ikke beskatter ufordelt overskud), men det opfylder ikke den gængse definition af et skattely, fordi det opretholder høj gennemsigtighed og international compliance. Med andre ord handler Estlands ordning om hvornår man betaler skat, ikke om man betaler den.
- Gennemsigtighed og regelefterlevelse: Estlands tilslutning til internationalt skattesamarbejde er diametralt modsat adfærden i et skattely. Skattely er typisk baseret på hemmeligholdelse; Estland opererer med gennemsigtighed. Som følge heraf ser man ikke Estland på lister over jurisdiktioner, der fremmer skatteunddragelse. Faktisk anslår Tax Justice Network (som studerer skattely og finansiel hemmeligholdelse), at Estland kun står for en nærmest ubetydelig del af den globale skatteundgåelse (vel under 1 %). Dette indikerer, at Estland på verdensplan ikke er et betydeligt skattely for profitflytning eller ulovlige pengestrømme sammenlignet med steder som Bermuda, Luxembourg eller Caymanøerne.
- Omdømme og juridisk status: Estland er et respekteret medlem af EU og OECD og er ikke blevet udpeget som et skattely i nogen officiel sammenhæng. For eksempel omfatter EU’s sortliste over ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner (et værktøj til at lægge pres på skattely for at reformere) ikke Estland (den retter sig primært mod små ikke-EU-lande og territorier). Desuden har estiske embedsmænd åbent afvist betegnelsen “skattely” og understreget, at selvom landets skatter er lave og enkle, foregår alt på en gennemsigtig og lovlig måde. Vicefinansminister Dmitri Jegorov fra Finansministeriet bemærkede, at mange udenlandske e-residente iværksættere faktisk ender med at bidrage med mere skat i deres hjemlande, fordi deres estisk-registrerede virksomheder får større succes. Med andre ord kan Estlands system øge legitim erhvervsaktivitet, hvilket fører til mere skattepligtig indkomst et eller andet sted, frem for blot at suge skattegrundlaget ulovligt væk fra andre nationer.
- Iværksættere skal stadig betale skat et sted: Det er vigtigt for internationale læsere at forstå, at brugen af Estlands e-Residency og selskabsstruktur ikke er en måde at slippe for at betale personlig skat. Hvis du bor i et andet land og får udbetalt indkomst fra dit estiske selskab, skal du som regel betale personlig indkomstskat i hjemlandet (medmindre du flytter din skatteresidens til et lavskatteland). Estland vil ikke beskatte din løn, hvis du ikke er skatteresident dér, men dit hjemland vil. Som e-Residency-teamet og serviceudbydere ofte præciserer: e-Residency er en digital identitet, ikke et skatteresidens. Dit estiske firma kan måske spare selskabsskat indtil udlodning, men du slipper ikke for at betale skat i dit eget land. Dette er i kontrast til stereotypen om et skattely, hvor man kan bosætte sig på en ø med nulskat og ikke betale noget som helst i skat nogen steder. Estland er ikke et personligt skattely for dig; det er et værktøj til at drive forretning effektivt, under forudsætning af at du overholder skattelovgivningen i det land, hvor du faktisk er bosat. Dette er i tråd med globale skatteregler og forhindrer, at der opstår et sort hul for skatteundgåelse.
Sammenfattende tilbyder Estland en gennemsigtig, regelbaseret skattefordel – ikke et hemmelighedsbaseret smuthul. Det er bedst beskrevet som en skatteeffektiv, digitalt avanceret jurisdiktion frem for et skattely. Landet formår at være erhvervsvenligt og tiltrække investeringer uden at ty til de mere lyssky praksisser fra traditionelle skattely. Iværksættere og virksomheder tiltrækkes af Estland for den lette forretningsdrift, det stabile miljø og den smarte skattepolitik – ikke fordi det er et sted, man kan skjule penge.
Konklusion
Så, er Estland et skattely? Alt tyder på, at svaret er nej – i det mindste ikke efter nogen gængs definition. Estland mangler de nøgleelementer, der definerer skattely: Landet tilbyder ikke generel nulskat til udenlandske investorer (skatten udskydes, men opkræves til sidst til en normal sats), og det tilbyder bestemt ikke hemmeligholdelse eller slap håndhævelse. I stedet bør Estland ses som en innovativ skattemodel inden for EU – én der kombinerer lav selskabsskat på geninvesterede overskud, et enkelt fladt skattesystem og en højt digitaliseret administration. Disse tiltag giver iværksættere og virksomheder legitime fordele og tilskynder til vækst og investering frem for skatteunddragelse.
Estland som en skattevenlig men gennemsigtig jurisdiktion
Estland står i kontrast til klassiske skattely som Caymanøerne eller Panama, der opbyggede deres finanssektorer på hemmelige konti og skuffeselskaber med nulskat. I Estland kan man ikke operere i det skjulte; alle virksomheder fremgår af et offentligt register, og transaktioner kan indberettes i henhold til internationale aftaler. Det, man kan gøre i Estland, er at udvide sin forretning effektivt og globalt takket være landets fremsynede politikker og teknologiske infrastruktur.
I et nuanceret perspektiv er Estland en skattevenlig og konkurrencedygtig jurisdiktion – landet ligger konsekvent i top, når det gælder konkurrencedygtighed på skatteområdet og nemheden ved at drive forretning – men det opererer inden for internationale normer og med gennemsigtighed. For iværksættere og digitale nomader kan Estland føles som et skatteparadis på grund af 0 % skat på geninvesteret overskud og problemfrie e-tjenester. Men for dem, der håber at undgå skat eller skjule værdier, vil Estland skuffe, da landet følger spillereglerne og forventer, at du gør det samme.
Afslutningsvis er Estland ikke et skattely i negativ forstand; det er derimod et eksempel på, hvordan et land kan have et erhvervsvenligt skattesystem uden at give køb på gennemsigtighed eller retfærdighed. Det tilbyder det bedste fra begge verdener – lav skat som incitament til at fremme økonomisk aktivitet, og et troværdigt, lovlydigt miljø. Denne balance er præcis grunden til, at Estland ofte fremhæves som et forbillede og ikke en paria i internationale skattedebatter.
